Article view

Bokmålsordboka

besvære

verb

Inflection table for this verb
infinitive	present	past	present perfect	imperative
å besvære	besværer	besværa	har besværa	besvær!
		besværet	har besværet
		besværet	har besværet
		besværte	har besvært

Inflection table for the participles of this verb
perfect participle				present participle
masculine / feminine	neuter	definite form	plural	present participle
besværa + noun	besværa + noun	den/det besværa + noun	besværa + noun	besværende
besværet + noun	besværet + noun	den/det besværede + noun	besværede + noun
besværet + noun	besværet + noun	den/det besværete + noun	besværete + noun
besvært + noun	besvært + noun	den/det besværte + noun	besværte + noun

Pronunciation

besvæˊre

Etymology

fra lavtysk opprinnelig ‘gjøre tung’

Senses and Example Sentences

plage (2, sjenere (2)
Example
- han besværet meg ustanselig med sine klager;
- besvære hukommelsen sin med for mange detaljer
være plaget av, gjøre seg umak med;
beklage, klage (2, 1)
Example
- besvære seg over noe;
- besvære seg over dårlig vær;
- besvære seg med formaliteter