Nynorskordboka
ufullkomen, ufullkommen
adjective
singular | plural | ||
---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | |
ufullkomen | ufullkome | ufullkomne | ufullkomne |
ufullkommen | ufullkomme |
Etymology
som kom(m)enSenses and Example Sentences
Example
- mennesket er ufullkome