Nynorskordboka
turnus
noun masculine
singular | plural | ||
---|---|---|---|
indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
ein turnus | turnusen | turnusar | turnusane |
Etymology
mellomalderlatin; samanheng med tur (1Senses and Example Sentences
fast rekkjefølgje, regelfast skifte, til dømes av plikter, tid eller stad innanfor eit arbeid