Nynorskordboka
motvillig, motviljug
adjective
singular | plural | ||
---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | |
motviljug | motviljug | motviljuge | motviljuge |
motvillig | motvillig | motvillige | motvillige |
Etymology
dels frå lågtysk motwillich ‘einvis’, dels etter tysk widerwillig ‘motvillig’Senses and Example Sentences
Example
- dei gjekk motvillig med på planen