Nynorskordboka
hindre
hindra
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å hindraå hindre | hindrar | hindra | har hindra | hindr!hindra!hindre! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| hindra + noun | hindra + noun | den/det hindra + noun | hindra + noun | hindrande |
Etymology
norrønt hindraSenses and Example Sentences
- hefte, seinke
Example
- dårleg vêr hindra arbeidet;
- hindre trafikken
Example
- hindre krig;
- ho greidde ikkje å hindre henne frå å gjere det;
- han greidde å hindre at skipet gjekk på grunn