Nynorskordboka
dugeleg, dugleg
adjective
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | |
| dugeleg | dugeleg | dugelege | dugelege |
| dugleg | dugleg | duglege | duglege |
| degrees of comparison | ||
|---|---|---|
| comparative | superlative indefinite form | superlative definite form |
| dugelegare | dugelegast | dugelegaste |
| duglegare | duglegast | duglegaste |
Senses and Example Sentences
Example
- ein dugeleg handverkar
- rikeleg, svær, stor
Example
- ein dugeleg porsjon;
- eit dugeleg smell;
- dugeleg med mat
- brukt som adverb
- dugeleg kaldt;
- ete dugeleg