Nynorskordboka
dugeleg, dugleg
adjective
singular | plural | ||
---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | |
dugeleg | dugeleg | dugelege | dugelege |
dugleg | dugleg | duglege | duglege |
degrees of comparison | ||
---|---|---|
comparative | superlative indefinite form | superlative definite form |
dugelegare | dugelegast | dugelegaste |
duglegare | duglegast | duglegaste |
Senses and Example Sentences
Example
- ein dugeleg handverkar
- rikeleg, svær, stor
Example
- ein dugeleg porsjon;
- eit dugeleg smell;
- dugeleg med mat
- brukt som adverb
- dugeleg kaldt;
- ete dugeleg