Bokmålsordboka
vinke
verb
infinitive | present | past | present perfect | imperative |
---|---|---|---|---|
å vinke | vinker | vinka | har vinka | vink! |
vinket | har vinket | |||
perfect participle | present participle | |||
---|---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
vinka + noun | vinka + noun | den/det vinka + noun | vinka + noun | vinkende |
vinket + noun | vinket + noun | den/det vinkede + noun | vinkede + noun | |
den/det vinkete + noun | vinkete + noun |
Etymology
fra lavtysk; beslektet med vankeSenses and Example Sentences
- veive, vifte (2, 1)
Example
- vinke farvel;
- vinke med et lommetørkle;
- vinke på en drosje;
- vinke til en;
- vinke noen av, vekk
Example
- ære og vinning vinker i det fjerne