Bokmålsordboka
flenge 2
verb
infinitive | present | past | present perfect | imperative |
---|---|---|---|---|
å flenge | flenger | flenga | har flenga | fleng! |
flenget | har flenget | |||
flengte | har flengt |
perfect participle | present participle | |||
---|---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
flenga + noun | flenga + noun | den/det flenga + noun | flenga + noun | flengende |
flenget + noun | flenget + noun | den/det flengede + noun | flengede + noun | |
den/det flengete + noun | flengete + noun | |||
flengt + noun | flengt + noun | den/det flengte + noun | flengte + noun |