Nynorskordboka
veldig
прикметник
| однина | множина | ||
|---|---|---|---|
| чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | |
| veldig | veldig | veldige | veldige |
Походження
frå lågtysk, jamfør norrønt vǫldugr ‘mektig, gjæv’; samanheng med velde (2Значення та вживання
- særs stor;
Приклад
- ordne opp med veldig hand;
- ei veldig påkjenning;
- kome med ein veldig fart;
- det har eg veldig lyst til
- brukt som adverb: i høg grad;
Приклад
- veldig godt sagt;
- huset er veldig stygt;
- reisa var veldig lang;
- du er veldig høg;
- eg forstår veldig lite av deg;
- no har eg veldig mykje på hjartet