Nynorskordboka
vågnad
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein vågnad | vågnaden | vågnadar | vågnadane |
| vågnader | vågnadene | ||
Opphav
av våge (2Tyding og bruk
- det å våge seg på noko som kan gå gale;tiltak eller handling der ein set noko på spel
Døme
- det var ein vågnad å la ein så ukjend skodespelar få hovudrolla
- eventuell konsekvens med ein vågnad (1);
Døme
- ta vågnaden på seg;
- på eigen vågnad