Article view

Nynorskordboka

vrake

vraka

verb
split infinitive: -a
Inflection table for this verb
infinitivepresentpastpresent perfectimperative
å vrakaå vrakevrakarvrakahar vrakavrak!vraka!vrake!
Inflection table for the participles of this verb
perfect participlepresent participle
masculine /
feminine
neuterdefinite formplural
vraka + nounvraka + nounden/det vraka + nounvraka + nounvrakande

Etymology

frå lågtysk; av vrak (1

Senses and Example Sentences

  1. vande, forsmå, vise bort;
    skilje ut og kvitte seg med;
    Example
    • jenta vraka guten;
    • vrake eit framlegg;
    • kunne velje og vrakesjå velje (1);
    • vrake fisk;
    • vrake tømmer
  2. gjere til vrak, øydeleggje