Nynorskordboka
tilkortkomar, tilkortkommar
noun masculine
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| ein tilkortkomar | tilkortkomaren | tilkortkomarar | tilkortkomarane |
| ein tilkortkommar | tilkortkommaren | tilkortkommarar | tilkortkommarane |
Senses and Example Sentences
person som kjem til kort (i skulen);
(skule)tapar, resursveik elev