Nynorskordboka
svi 1, svide 1
svida
verb
infinitive | present | past | present perfect | imperative |
---|---|---|---|---|
å svi | svir | svei | har svidd | svi! |
har svide | ||||
har svidt | ||||
å svidaå svide | svid | sveid | har svidd | svid! |
har svide | ||||
har svidt |
perfect participle | present participle | |||
---|---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
svidd + noun | svidd + noun | den/det svidde + noun | svidde + noun | svidande |
sviden + noun | svide + noun | den/det svidne + noun | svidne + noun | |
svidd + noun | svidt + noun | den/det svidde + noun | svidde + noun | |
svidd + noun | ||||
sviden + noun | svide + noun | den/det svidne + noun | svidne + noun | |
svidd + noun | svidt + noun | den/det svidde + noun | svidde + noun |
Etymology
norrønt svíðaSenses and Example Sentences
Set phrases
- få svibøte, lide for noko
- no skal han få svi for det han gjorde!
- svi avtørke opp, visne;
transitivt: bruke opp, øyde- svi av millionar på uteliv