Nynorskordboka
snill
adjective
singular | plural | ||
---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | |
snill | snilt | snille | snille |
degrees of comparison | ||
---|---|---|
comparative | superlative indefinite form | superlative definite form |
snillare | snillast | snillaste |
Etymology
norrønt snjallr ‘dugande, god, klok’; jamfør norrønt snild ‘dugleik’Senses and Example Sentences
- skikkeleg i åtferd, god å omgåast med;
Example
- vere snill og medgjerleg;
- ver snill no, gut!
- ein snill hund