Nynorskordboka
orgel
noun neuter
singular | plural | ||
---|---|---|---|
indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
eit orgel | orgelet | orgel | orgla |
Etymology
gjennom tysk, frå mellomalderlatin , opphavleg ‘instrument av organ’ det vil seie piper; jamfør orge (1Senses and Example Sentences
instrument der tonane blir laga med at luft blir blåsen frå belgar gjennom piper, og som ein spelar på med hjelp av manual (2 og pedalar
Example
- han speler orgel i kyrkja
- som etterledd i ord som
- elorgel
- hammondorgel
- trøorgel