Article view

Nynorskordboka

myndig

adjective
Inflection table for this adjective
singularplural
masculine /
feminine
neuterdefinite form
myndigmyndigmyndigemyndige
Inflection table for this adjective (comparative, superlative)
degrees of comparison
comparativesuperlative
indefinite form
superlative
definite form
myndigaremyndigastmyndigaste

Etymology

av lågtysk mundich, opphavleg ‘som har makt’; av gammalhøgtysk munt ‘vern’

Senses and Example Sentences

  1. som har nådd vaksen alder (i Noreg 18 år), og som kan gjere avtaler og rå over eigne midlar utan medverknad av verje (1, 1);
    til sklinad frå mindreårig og umyndig
    Example
    • nå myndig alder;
    • ho blir myndig neste år
  2. som vitnar om makt og autoritet;
    Example
    • tale i ein myndig tone;
    • gripe inn med myndig hand;
    • ein myndig leiar
    • brukt som adverb:
      • ho opptredde alltid myndig og bestemd