Nynorskordboka
begeistre
begeistra
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å begeistraå begeistre | begeistrar | begeistra | har begeistra | begeistr!begeistra!begeistre! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| begeistra + noun | begeistra + noun | den/det begeistra + noun | begeistra + noun | begeistrande |
Pronunciation
begæiˊstreEtymology
gjennom bokmål; frå tysk begeistern, opphavleg ‘gje ånd til’Senses and Example Sentences
gjere oppglødd;
fylle med beundring og glede
Example
- nybygget både provoserer og begeistrar