Nynorskordboka
barber, barberar
noun masculine
singular | plural | ||
---|---|---|---|
indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
ein barber | barberen | barberar | barberane |
ein barberar | barberaren | barberarar | barberarane |
Etymology
gjennom lågtysk, frå fransk; opphavleg av latin barba ‘skjegg’Senses and Example Sentences
person som har som yrke å klippe hår og skjegg på folk eller barbere dei;
jamfør frisør