Nynorskordboka
klandre 1
klandra
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å klandraå klandre | klandrar | klandra | har klandra | klandr!klandra!klandre! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| klandra + noun | klandra + noun | den/det klandra + noun | klandra + noun | klandrande |
Etymology
norrønt klandraSenses and Example Sentences
gje skulda;
Example
- ingen kan klandre deg for det som hende;
- eg vil ikkje klandre nokon