Nynorskordboka
imøtekomande, imøtekommande
adjective
singular | plural | ||
---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | |
imøtekomande | imøtekomande | imøtekomande | imøtekomande |
imøtekommande | imøtekommande | imøtekommande | imøtekommande |
Etymology
opphavleg av kome (2Senses and Example Sentences
Example
- personalet er særs imøtekomande;
- eit imøtekomande svar