Nynorskordboka
gjengs
adjective
singular | plural | ||
---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | |
gjengs | gjengs | gjengs | gjengs |
gjengse | gjengse |
degrees of comparison | ||
---|---|---|
comparative | superlative indefinite form | superlative definite form |
() | () | () |
gjengsare | gjengsast | gjengsaste |
Etymology
norrønt gengr ‘gangfør, gyldig’; av gå (1Senses and Example Sentences
vanleg (brukt), allmenn, rådande, utbreidd
Example
- gjengs uttrykk, ord, måte, inntrykk, oppfatning;
- det har vorte gjengs