Article view

Nynorskordboka

forsøme, forsømme

forsøma, forsømma

verb

Inflection table for this verb
infinitive	present	past	present perfect	imperative
å forsømaå forsøme	forsømer	forsømde	har forsømt	forsøm!
å forsømaå forsøme	forsømer	forsømte
å forsømmaå forsømme	forsømmer	forsømde
å forsømmaå forsømme	forsømmer	forsømte

Inflection table for the participles of this verb
perfect participle				present participle
masculine / feminine	neuter	definite form	plural	present participle
forsømd + noun	forsømt + noun	den/det forsømde + noun	forsømde + noun	forsømande
forsømt + noun		den/det forsømte + noun	forsømte + noun	forsømande
forsømd + noun		den/det forsømde + noun	forsømde + noun	forsømmande
forsømt + noun		den/det forsømte + noun	forsømte + noun	forsømmande

Etymology

av lågtysk sumen ‘nøle’

Senses and Example Sentences

ikkje gjere (noko som ein pliktar);

ikkje passe på;

ikkje ta seg av, vanrøkte

Example

forsøme pliktene sine;
forsøme skulen;
forsøme sjansen;
ta att det forsømde

Set phrases

forsøme seg
ikkje nytte seg av ei moglegheit;
ikkje gjere det ein bør, ikkje passe på
styret forsømde seg