Nynorskordboka
fordra, fordrage
fordraga
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å fordra | fordrar | fordrog | har fordradd | fordra! |
| har fordratt | ||||
| fordreg | har fordrege | |||
| å fordragaå fordrage | fordrag! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| fordradd + noun | fordradd + noun | den/det fordradde + noun | fordradde + noun | fordragande |
| fordratt + noun | fordratt + noun | den/det fordratte + noun | fordratte + noun | |
| fordregen + noun | fordrege + noun | den/det fordregne + noun | fordregne + noun | |
Pronunciation
fårdraˊEtymology
frå lågtysk; av for- (2Senses and Example Sentences
halde ut, tole, like
Example
- eg kan ikkje fordra han