Nynorskordboka
fordra, fordrage
fordraga
verb
infinitive | present | past | present perfect | imperative |
---|---|---|---|---|
å fordra | fordrar | fordrog | har fordradd | fordra! |
har fordratt | ||||
fordreg | har fordrege | |||
å fordragaå fordrage | fordrag! |
perfect participle | present participle | |||
---|---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
fordradd + noun | fordradd + noun | den/det fordradde + noun | fordradde + noun | fordragande |
fordratt + noun | fordratt + noun | den/det fordratte + noun | fordratte + noun | |
fordregen + noun | fordrege + noun | den/det fordregne + noun | fordregne + noun | |
Pronunciation
fårdraˊEtymology
frå lågtysk; av for- (2Senses and Example Sentences
halde ut, tole, like
Example
- eg kan ikkje fordra han