Bokmålsordboka
vagabond
noun masculine
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| en vagabond | vagabonden | vagabonder | vagabondene |
Etymology
gjennom fransk, fra latin vagari ‘streife omkring’; beslektet med vagSenses and Example Sentences
Example
- en vaskeekte og ubekymret vagabond