Bokmålsordboka
urimelig
adjective
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | |
| urimelig | urimelig | urimelige | urimelige |
| degrees of comparison | ||
|---|---|---|
| comparative | superlative indefinite form | superlative definite form |
| urimeligere | urimeligst | urimeligste |
Senses and Example Sentences
Example
- det lyder helt urimelig
Example
- være vrang og urimelig
Example
- et urimelig forlangende
- som adverb, brukt forsterkende: uforholdsmessig
Example
- et urimelig svært loft