Bokmålsordboka
turvei, turveg
noun masculine
singular | plural | ||
---|---|---|---|
indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
en turveg | turvegen | turveger | turvegene |
en turvei | turveien | turveier | turveiene |
Senses and Example Sentences
vei for turgåere, særlig ut fra by