Bokmålsordboka
svindle
verb
infinitive | present | past | present perfect | imperative |
---|---|---|---|---|
å svindle | svindler | svindla | har svindla | svindl!svindle! |
svindlet | har svindlet | |||
perfect participle | present participle | |||
---|---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
svindla + noun | svindla + noun | den/det svindla + noun | svindla + noun | svindlende |
svindlet + noun | svindlet + noun | den/det svindlede + noun | svindlede + noun | |
den/det svindlete + noun | svindlete + noun |
Etymology
fra tysk; beslektet med svime (2Senses and Example Sentences
drive svindel, bedra
Example
- svindle til seg store beløp;
- svindle godtroende mennesker