Bokmålsordboka
berømme
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å berømme | berømmer | berømma | har berømma | berøm! |
| berømmet | har berømmet | |||
| berømte | har berømt |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| berømma + noun | berømma + noun | den/det berømma + noun | berømma + noun | berømmende |
| berømmet + noun | berømmet + noun | den/det berømmede + noun | berømmede + noun | |
| den/det berømmete + noun | berømmete + noun | |||
| berømt + noun | berømt + noun | den/det berømte + noun | berømte + noun | |