Bokmålsordboka
skusle, skutle
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å skusle | skusler | skusla | har skusla | skusl!skusle! |
| skuslet | har skuslet | |||
| å skutle | skutler | skutla | har skutla | skutl!skutle! |
| skutlet | har skutlet | |||
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| skusla + noun | skusla + noun | den/det skusla + noun | skusla + noun | skuslende |
| skuslet + noun | skuslet + noun | den/det skuslede + noun | skuslede + noun | |
| den/det skuslete + noun | skuslete + noun | |||
| skutla + noun | skutla + noun | den/det skutla + noun | skutla + noun | skutlende |
| skutlet + noun | skutlet + noun | den/det skutlede + noun | skutlede + noun | |
| den/det skutlete + noun | skutlete + noun | |||