Bokmålsordboka
bekkenbein, bekkenben
noun neuter
singular | plural | ||
---|---|---|---|
indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
et bekkenbein | bekkenbeinet | bekkenbein | bekkenbeinabekkenbeinene |
et bekkenben | bekkenbenet | bekkenben | bekkenbenabekkenbenene |
singular | plural | ||
---|---|---|---|
indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
et bekkenbein | bekkenbeinet | bekkenbein | bekkenbeinabekkenbeinene |
et bekkenben | bekkenbenet | bekkenben | bekkenbenabekkenbenene |