Bokmålsordboka
rettlede, rettleie
verb
infinitive | present | past | present perfect | imperative |
---|---|---|---|---|
å rettlede | rettleder | rettleda | har rettleda | rettled! |
rettledet | har rettledet | |||
å rettleie | rettleier | rettleide | har rettleid | rettlei! |
perfect participle | present participle | |||
---|---|---|---|---|
masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
rettleda + noun | rettleda + noun | den/det rettleda + noun | rettleda + noun | rettledende |
rettledet + noun | rettledet + noun | den/det rettledede + noun | rettledede + noun | |
den/det rettledete + noun | rettledete + noun | |||
rettleid + noun | rettleid + noun | den/det rettleide + noun | rettleide + noun | rettleiende |