Bokmålsordboka
omgangsvenn
noun masculine
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| en omgangsvenn | omgangsvennen | omgangsvenner | omgangsvennene |
Senses and Example Sentences
venn som en omgås (1) med
Example
- de ble raskt omgangsvenner