Bokmålsordboka
kår
noun neuter
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| et kår | kåret | kår | kårakårene |
Etymology
norrønt kør ‘kår, valg’Senses and Example Sentences
Example
- vokse opp i fattige kår;
- sitte i gode kår
Example
- komme på kår