Bokmålsordboka
kopula
noun neuter
singular | plural | ||
---|---|---|---|
indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
et kopula | kopulaet | kopulaer | kopulaene |
Etymology
fra latin ‘bånd’Senses and Example Sentences
i grammatikk: verbalform som binder sammen subjekt (2) og predikativ (1