Bokmålsordboka
klinge 2
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å klinge | klinger | klang | har klinget | kling! |
| har klingt |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| klingen + nounklinget + noun | klinget + noun | den/det klingne + noun | klingne + noun | klingende |
| klingt + noun | klingt + noun | den/det klingte + noun | klingte + noun | |
Etymology
norrønt klingja ‘ringe med klokke’; fra lavtyskSenses and Example Sentences
- gi klang, lyde melodisk
Example
- klokka klang;
- instrumentene klinger fint sammen
- om røst, lyd: tone eller lyde rent eller klart
- brukt som adjektiv
- med flygende faner og klingende spill;
- en glad og klingende latter
- ha en viss språktone
Example
- snakke klingende nordlandsk;
- klingende svensk
Example
- dialekten klang ekte
- lyde slående
Example
- et navn som klinger godt
Set phrases
- klingende mynt