Bokmålsordboka
gjenge 1
noun masculine or neuter
gender | singular | plural | ||
---|---|---|---|---|
indefinite form | definite form | indefinite form | definite form | |
masculine | en gjenge | gjengen | gjenger | gjengene |
neuter | et gjenge | gjenget | gjengagjengene |
gender | singular | plural | ||
---|---|---|---|---|
indefinite form | definite form | indefinite form | definite form | |
masculine | en gjenge | gjengen | gjenger | gjengene |
neuter | et gjenge | gjenget | gjengagjengene |