Nynorskordboka
veddemål
іменник середній
однина | множина | ||
---|---|---|---|
неозначена форма | означена форма | неозначена форма | означена форма |
eit veddemål | veddemålet | veddemål | veddemåla |
Значення та вживання
avtale der ein bind seg til å betale ein viss innsats dersom det syner seg at ein ikkje får rett i ein påstand eller spådom;
jamfør vedde og mål (2, 3)
Приклад
- gjere eit veddemål om noko;
- eg tapte veddemålet