Nynorskordboka
vasall
іменник чоловічий
| однина | множина | ||
|---|---|---|---|
| неозначена форма | означена форма | неозначена форма | означена форма |
| ein vasall | vasallen | vasallar | vasallane |
Походження
gjennom fransk, frå latin; opphavleg keltisk ‘tenar’Значення та вживання
- i mellomalderen: person som vart gjeven privilegium av ein konge eller lensherre i bytte mot administrativ eller militær teneste
Приклад
- arbeisplassen behandlar vanlege tilsette som vasallar
Приклад
- Sovjet med tilhøyrande vasallar