Bokmålsordboka
tilbe
дієслово
| інфінітив | теперішній | минулий | теперішній доконаний | імператив |
|---|---|---|---|---|
| å tilbe | tilber | tilbatilbad | har tilbedt | tilbe! |
| дієприкметник минулого часу | дієприкметник теперішнього часу | |||
|---|---|---|---|---|
| чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | множина | |
| tilbedt + іменник | tilbedt + іменник | den/det tilbedte + іменник | tilbedte + іменник | tilbeende |
Походження
etter tysk anbetenЗначення та вживання
- dyrke, vende seg til (og vise religiøs ærefrykt for) en gud eller et guddommelig vesen
Приклад
- tilbe Faderen i ånd og sannhet (Joh 4,23)
- tilbe hellige steiner
- i overført betydning: være sterkt forelsket i, sverme for
Приклад
- tilbe en kvinne