Nynorskordboka
rommeleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| rommeleg | rommeleg | rommelege | rommelege |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| rommelegare | rommelegast | rommelegaste |
Opphav
av romme og rom (4Tyding og bruk
- som rommar mykje;romsleg
Døme
- huset var rommeleg
- som inneheld mykje;mykje, rikeleg (2)
Døme
- ha rommeleg tid;
- ein rommeleg sum
- brukt som adverb:
- leve rommeleg