Bokmålsordboka
bruddgrense, brottgrense
substantiv hankjønn eller hokjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en brottgrense | brottgrensen | brottgrenser | brottgrensene |
| en bruddgrense | bruddgrensen | bruddgrenser | bruddgrensene | |
| hunkjønn | ei/en brottgrense | brottgrensa | brottgrenser | brottgrensene |
| ei/en bruddgrense | bruddgrensa | bruddgrenser | bruddgrensene | |