Nynorskordboka
brulegging
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei brulegging | brulegginga | bruleggingar | bruleggingane |
Tyding og bruk
- det å bruleggje
Døme
- vere i full gang med brulegging
- brulagt dekke på gate, veg eller plass
Døme
- leggje ny brulegging på fortauet