Nynorskordboka
bruleggje, brulegge
bruleggja, brulegga
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å bruleggaå brulegge | brulegg | brula | har brulagt | brulegg! |
| å bruleggjaå bruleggje |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| brulagd + substantiv | brulagt + substantiv | den/det brulagde + substantiv | brulagde + substantiv | bruleggande |
| bruleggjande | ||||
Tyding og bruk
leggje dekke av naturstein eller kunstig stein på gate, veg eller plass
Døme
- bruleggje parkeringsplassen med betongstein