Nynorskordboka
ærekrenking
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei ærekrenking | ærekrenkinga | ærekrenkingar | ærekrenkingane |
Tyding og bruk
det å ærekrenkje;
særleg i jus: straffbar handling som krenkjer ærekjensla eller det gode omdømmet til ein person;
Døme
- både redaktøren og journalisten vart dømde for ærekrenking