Nynorskordboka
allmenn, ålmenn
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
allmenn | allment | allmenne | allmenne |
ålmenn | ålment | ålmenne | ålmenne |
gradbøying | ||
---|---|---|
komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
() | () | () |
ålmennare | ålmennast | ålmennaste |
Opphav
norrønt almennr; innverknad frå tysk (all)gemein ‘felles for alt, alle’Tyding og bruk
- felles, sams for alt, alle;som gjeld alle
Døme
- allmenn verneplikt;
- allmenn røysterett
- som gjeld (heile) samfunnet;offentleg
Døme
- saka har allmenn interesse;
- det er eit allment ynske
- brukt som adverb:
- det er allment kjent
- som gjeld utan unntak;universell
Døme
- allmenne sanningar;
- ei heilag, allmenn kyrkje