Nynorskordboka
venleg, vennleg
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
venleg | venleg | venlege | venlege |
vennleg | vennleg | vennlege | vennlege |
gradbøying | ||
---|---|---|
komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
venlegare | venlegast | venlegaste |
vennlegare | vennlegast | vennlegaste |
Opphav
av ven (1Tyding og bruk
- imøtekomande;blid, hyggjeleg
Døme
- vere venleg mot nokon;
- seie nokre venlege ord;
- få ei venleg mottaking;
- med venleg helsing ...
- idyllisk, tiltalande
Døme
- eit venleg landskap
- brukt som etterledd i samansetningar: som sympatiserer med eller som hjelper, tek omsyn til den eller dei førsteleddet nemner
- i ord som
- barnevenleg
- brukarvenleg
- miljøvenleg
- publikumsvenleg
- brukt i tiltale for å oppmode til noko
Døme
- ver venleg å respektere dette!
- venlegast kontakt oss i god tid!