Nynorskordboka
udugeleg, udugleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| udugeleg | udugeleg | udugelege | udugelege |
| udugleg | udugleg | uduglege | uduglege |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| udugelegare | udugelegast | udugelegaste |
| uduglegare | uduglegast | uduglegaste |
Tyding og bruk
- som ikkje har evner eller innsatsvilje;
Døme
- ho er udugeleg til huarbeid;
- udugelege snikkarar
Døme
- udugelege reiskapar;
- bilen er heilt udugeleg