Nynorskordboka
tyd
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| tyd | tydt | tyde | tyde |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| tydare | tydast | tydaste |
Opphav
norrønt þýðrTyding og bruk
- blid, venleg, godsleg;omgjengeleg
Døme
- ho er støtt så tyd og blid
- om dyr: spak (2, 3), tam;selskapeleg, folkekjær
- lett å handsame;føyeleg, mjuk
Døme
- tydt skinn