Nynorskordboka
bereevne
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei bereevne | bereevna | bereevner | bereevnene |
Tyding og bruk
- evne (1, 1) til å bere (3, 5) ei viss tyngd
Døme
- ein planke med stor bereevne
- i overført tyding:
Døme
- økonomisk bereevne