Nynorskordboka
kumøk, kumøkk
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei kumøk | kumøka | kumøker | kumøkene |
| ei kumøkk | kumøkka | kumøkker | kumøkkene |
Opphav
av ku (1)Tyding og bruk
avføring frå storfe
Døme
- spreie kumøk på åkeren